Sæsonopstart i Bad Gastein

Tag med til Gastein i december måned. Den bedste måned til at køre urørt pudder uden konkurrence.

Sædvanen tro vil en række af klubbens medlemmer sparke sæsonen i gang i Østrigske Bad Gastein. Et par af klubbens medlemmer har lejligheder i Bad Gastein, hvorfor turen kan laves billigt.

Skiløb så tidligt på sæsonen afhænger jo i sidste ende af hvordan og hvormeget sne der er faldet. Men de seneste mange år har der været kørt ganske anstændig pudder i december. Læs evt. beretningen og se videoen fra sidste år.

Tidspunkt

I starten af december er hele området ikke åbent – men da der typisk ikke er andre mennesker er der rigeligt med godt skiløb til os.

Som udgangspunkt har Sebastian og Thomas tænkt sig at være der fra 29.11. -> 21.12. og i den periode er man velkommen til at kigge forbi. Man kan være der i et par dage eller længere tid hvis man lyster.

De konkrete åbningstider for de forskellige delområder i Gastein er:

Sportgastein: weekend-åbent fra 29. november – dagligt først fra 20. december

Dorfgastein/Grossarl: dagligt fra 29. november

Badgastein/Bad Hofgastein: dagligt fra 5. december

Alt afhænger naturligvis af sne og vejr. Vi håber på tidlige dumps som sidste år.

Pris

Pris for indkvartering for klubbens medlemmer er 50 EUR. Prisen er den samme uanset om man er der een nat eller i 3 uger. Prisen dækker over linned, slutrengøring og evt. leje af nabolejligheder.

Der er 3 soveværelser (6 sovepladser) og “tilmelding” er efter først-til-mølle. Bliver vi i perioder flere end 6, kan vi dog helt sikkert finde senge hos nogen af vores naboer.

Alt hvad der hedder transport, liftkort, mad, etc. er for egen regning.

Transport

Mht. transport er der fine fly- og togforbindelser, men vi kan selvfølgelig også fint arrangere fælleskørsel. Thomas og Sebastian kører når der er anstændig sne, og kan godt have 1-2 mand med…. men man skal jo så selv sørge for hjemtransport.

Aktivivteter

Det primære er naturligvis, at få stået så meget på ski som muligt – både i Gastein men også andre steder i Ski Amade (som liftkortet dækker til). Er der stemning for det og bedre sne andre steder, kan vi naturligvis også køre efter det. Steder som Krippenstein, Fieberbrunn og Gletscherwelt står i al fald på ønskelisten.

Hvis der er stemning for det, er det jo altid lærerigt og hygsomt at konkurrere lidt. Det kunne eksempelvis være:

  • En slags mangekamp hvor vi battler i alle tænkelige (og utænkelige skidiscipliner). Alsidighed er godt, så det skal fremelskes. Vi finder selv på disciplinerne og er selv dommere og det vigtigste er ikke at vinde (eller noget).
  • En videobattle. Vi laver et par hold, som hver får ex. 2 dage til at filme og lave et edit.

Powderdogs

Har man lyst at joine pipper man blot et kvalificeret gæt på et tidspunkt…

  • Sebastian Jakobsen, hele perioden
  • Thomas Jensen, hele perioden
  • Martin Schøber, når sneen er der – så tidligt som muligt
  • Pttr, kommer en spontan forlænget weekend
  • Jonas Vammen, kommer lige pludselig
  • Kasper Mønsted, har mumlet om en uge
  • Mads Mogensen, kigger forbi
  • Jesper Bank, 8.dec. til den 23.dec og har plads i bilen både ned og hjem

Lidt sammenskrab fra tidligere år
Skiing with Angie – sæsonåbning 29.11.13 – 02.12.13

Uge 3 ’13

The daily hike & the pow, Rockfeld, Gastein from Thomas Jensen on Vimeo.

Allerførste skidag/sæsonåbning december ’12

12. december ’12

Januar ’12

December ’11

December ’10

December ’09