Japan 15/16

  • Drømmer du om at køre det dybeste pow og få faceshots hver gang du svinger?
  • Kunne du tænke dig at benytte argumentet “Jaja, men har du kørt Japow?” i alle dine diskussioner?
  • Er du klar på at bevæge dig en lille smule opad ved randonee (½-1 time)? – det gør ikke noget at du er helt grøn, bare du har udstyret.
  • Så tag med Danmarks dejligste og bedste offpiste skiklub til Japan!

Skiområder

Turen afholdes udelukkende på Japans hovedø (Honshu) for at undgå de massive turiststrømme der er oppe på nordøen (Hokkaido). Det vigtigste er at køre lækker japow hele dagen og ikke kun få to ture før det hele er opkørt – dette opnår vi ved at vælge de mindre kendte områder på hovedøen.
Derfor har vi indtil videre valgt at tage til følgende skiområder:

  • Myoko Kogen (+ dagstur til Seki Onsen og evt. også andre områder som ligger i nærheden)
  • Tanigawadake Tenjindaira
  • Hakuba

Tidspunkt + Indkvartering

Uge 3 + 4 + 5 + 6.
Myoko Kogen (Hotel Myosen) er booket 17. Jan – 23. Jan.
Tanigawadake Tenjindaira (Tenjin Lodge) er booket 23. Jan – 26. Jan.
Hakuba (Landhaus Dancru Netz) er booket 26. Jan – 3. Feb.

Pris

Fly direkte retur Kbh – Tokyo med SAS (11-12 timer) koster ca. 5500kr.
Derudover kan man regne med at det koster ca. 6000-8000kr oveni for bolig, transport, liftkort og mad. Så ca. 13.000kr i alt for to uger i verdens bedste selskab. Men man er selvfølgelig velkommen til at deltage i mere end to uger :)